Om bjørnetjenester og herostratisk berømmelse

Det er sjovt at se, hvordan sproget forandrer sig. Unge mennesker i dag bruger ordet ’bjørnetjeneste’, som om det betyder en stor tjeneste; de lidt ældre ved, at det nærmest betyder det modsatte: man gør noget for at hjælpe, men det er til mere skade end gavn. Da mine børn var små, fortalte jeg dem La Fontaines fabel om manden, der havde en tam bjørn, som elskede sin herre meget højt. En dag, mens manden lå og sov, kom der en flue og satte sig på hans pande. Bjørnen ville hjælpe ham og slog fluen ihjel, men slog så hårdt, at manden også døde – det var en bjørnetjeneste.
Da jeg i denne uge oprettede RSS-feeds stødte jeg på en tekst, hvor der stod noget i retning af, at Obama er blevet herostratisk berømt for sit løfte om forandring. Det studsede jeg over – mon ikke ’herostratisk’ har undergået samme forvandling som ’bjørnetjeneste’? Vi halvgamle ved, at Herostratos var en mand i oldtiden, der satte ild til Artemistemplet i Efesos for at blive berømt. Egentlig ville han have passet godt ind i vores tid; i dag kunne han i stedet have deltaget i ”Sandhedens time” eller et reality program. Personlig synes jeg ikke, det er godt at blive herostratisk berømt, og det mener jeg bestemt heller ikke, at Obama er; måske kunne man bedre sige det om Sarah Palin?