lørdag den 13. december 2008
Ting 11 og 13: Flickr
Flickr viste sig at være en god ting. Jeg blev overrasket over at se, hvor mange smukke og spændende natur- og landskabsbilleder der lå på siden. Jeg lagde selv 12 billeder fra Skotland (Isle of Skye og Orkneyøerne) ind og skrev tags og billedtekster. Det er fint at have sådan et "fotoalbum" på nettet, som man kan åbne, hvor man nu er. Det lykkedes også med lidt hjælp fra Søren at få lavet det lille diasshow i hjørnet af min blog - billederne er fra Skotland.
onsdag den 3. december 2008
Ting 10 Delicious
Nu har jeg importeret en række bogmærker på Delicious og lavet emneord. Aldrig før har jeg haft sådan en orden i mine yndlingssteder på Nettet; det er dejligt.
tirsdag den 2. december 2008
Goddag mand - økseskaft
Er der andre end mig, der har lagt mærke til, at der mumles meget på moderne dansk? Udtalen er blevet mere og mere afsnubbet og utydelig, så det kan være svært at høre, hvad folk siger. Hvis man ser en tv-optagelse eller film, der er bare 25-30 år gammel, undrer man sig over, hvor distinkt ordene udtales. Det virker næsten affekteret, og man forstår ikke, at man selv har talt sådan engang.
Hvad gør man så, hvis det er svært at høre, hvad folk siger? Man kan sige ”Hva’ si’r du?” et par gange i minuttet, eller man kan prøve at gætte, hvad der bliver sagt, og så komme med et passende svar. Det første virker irriterende, men det sidste er en risikabel strategi!
Det gamle eventyr med ”Goddag, mand. – Økseskaft” er et godt eksempel på, at strategien kan slå fejl. Jeg skal prøve at fortælle historien lidt kort:
Der var engang en færgemand, som hørte meget dårligt. En dag var han kravlet op i et træ for at hugge en gren af. Pludselig så han to mænd komme gående, og han ønskede ikke, at de skulle lægge mærke til, at han var døv. Derfor tænkte han: Jeg kan godt regne ud, hvad de vil sige, når de kommer herhen. Først vil de spørge, hvad grenen skal bruges til, og så svarer jeg: økseskaft. Så spørger de nok, om de kan låne mine heste, men jeg har ikke lyst til at låne dem ud, så jeg svarer: De er med føl begge to. Til sidst spørger de nok, hvor vejen går ind til byen, og så svarer jeg: oppe mellem de to piletræer.
De unge mænd vidste, at færgemanden havde to kønne døtre, og det var dem, de var kommet for at besøge.
”God dag, mand!” sagde de.
”Økseskaft!” sagde manden.
”Hvordan har dine døtre det?” spurgte de.
”De er med føl begge to!” svarede manden.
”Åh, gid du var hængt!” råbte de to fyre.
”Oppe mellem de to piletræer!” sagde færgemanden og pegede.
Ja, det er hårdt, når man har svært ved at høre. Ikke nok med, at man har et handicap – man bliver også til grin. Det må vi nok finde os i, når engang vi bliver gamle. Foreløbig synes jeg ikke, det er aktuelt med et høreapparat - hvis bare folk taler ordentligt! (Nu må I ikke blive så forskrækkede, at I slet ikke tør tale med mig mere.)
Hvad gør man så, hvis det er svært at høre, hvad folk siger? Man kan sige ”Hva’ si’r du?” et par gange i minuttet, eller man kan prøve at gætte, hvad der bliver sagt, og så komme med et passende svar. Det første virker irriterende, men det sidste er en risikabel strategi!
Det gamle eventyr med ”Goddag, mand. – Økseskaft” er et godt eksempel på, at strategien kan slå fejl. Jeg skal prøve at fortælle historien lidt kort:
Der var engang en færgemand, som hørte meget dårligt. En dag var han kravlet op i et træ for at hugge en gren af. Pludselig så han to mænd komme gående, og han ønskede ikke, at de skulle lægge mærke til, at han var døv. Derfor tænkte han: Jeg kan godt regne ud, hvad de vil sige, når de kommer herhen. Først vil de spørge, hvad grenen skal bruges til, og så svarer jeg: økseskaft. Så spørger de nok, om de kan låne mine heste, men jeg har ikke lyst til at låne dem ud, så jeg svarer: De er med føl begge to. Til sidst spørger de nok, hvor vejen går ind til byen, og så svarer jeg: oppe mellem de to piletræer.
De unge mænd vidste, at færgemanden havde to kønne døtre, og det var dem, de var kommet for at besøge.
”God dag, mand!” sagde de.
”Økseskaft!” sagde manden.
”Hvordan har dine døtre det?” spurgte de.
”De er med føl begge to!” svarede manden.
”Åh, gid du var hængt!” råbte de to fyre.
”Oppe mellem de to piletræer!” sagde færgemanden og pegede.
Ja, det er hårdt, når man har svært ved at høre. Ikke nok med, at man har et handicap – man bliver også til grin. Det må vi nok finde os i, når engang vi bliver gamle. Foreløbig synes jeg ikke, det er aktuelt med et høreapparat - hvis bare folk taler ordentligt! (Nu må I ikke blive så forskrækkede, at I slet ikke tør tale med mig mere.)
mandag den 1. december 2008
Ting 5: Overskrift.dk
Endelig kan jeg lave opgave 5, da jeg nu er sluppet helt af med spam-mistanken. Jeg har været inde på Overskrift.dk , hvor jeg har prøvet forskellige søgeord og tags og læst nogle blogs. Men jeg har ikke lyst til at tilmelde min egen blog, for jeg betragter den bare som en slags kladdehæfte, hvor jeg kan øve mig i fred og ro, uden at alt for mange kigger mig over skulderen. Måske en anden gang; håber, det er i orden, Søren?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)